Lidt torsdags hygge
: 10 apr 2014, 10:35
Efter at have været gift I 30 år, tog jeg en dag et kritisk blik på konen og sagde til hende: Elskede, for 30 år siden havde vi en billig lejlighed, en billig bil, vi sov på sofaen I stuen, og så på et 10-tommers sort/hvid TV, og jeg gik hver aften I seng med en hed kvinde på 25 år!' Nu har jeg et hus til 4 millioner, en bil til 750.000, en kæmpestor dobbeltseng og et 50-tommers fladskærms-TV, men nu må jeg hver aften gå I seng med en træt kvinde på 55! Så vidt jeg kan se, ER du ikke helt fulgt med her!' Min kone ER egentligt en ganske fornuftig kvinde. Hun kiggede blot på mig og sagde: Gå du ud og find dig en hed tøs på 25 år, så skal jeg straks sørge for, at du igen får: En billig lejlighed, en billig bil, en sofaseng og et billigt sort/hvid TV!
--- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- ---
Gårdmand Per havde en dårlig vane. Hver morgen, når han var ved at vågne, rokkede han sig om på siden og slog en brandskid, der fik dynen til at blafre og ruderne i soveværelset til at dugge. Hans kone Ane, der var godt træt af hans dårlige vane, sagde ofte: »Per, en skønne morgen skider du ved Gud alle dine indvolde ud«. Per lo altid hånligt af hende, og en morgen, da der var blevet slagtet gris på gården, mens Per stadig lå og snuede, besluttede Ane at give sin mand en alvorlig lærestreg: Hun tog et stort fadfuld indvolde fra den slagtede gris, sneg sig ind og lagde dem ned under dynen i Pers seng. Og ventede spændt udenfor soveværelset, med øret klistret til døren. Hun kunne høre ham vende sig i sengen og fyre sin sædvanlige brandskid af. Men så blev der helt stille derinde. Ane ventede nogle minutter inden hun åbnede døren. Per lå på ryggen i sengen, med hænderne foldet over brystet og et sammenbidt udtryk i ansigtet. Han løftede langsomt sin højre hånd: »Ja, Ane. Du havde jo nok ret! Men med Guds hjælp, og disse fem fingre, fik jeg det hele stoppet på plads igen!«
--- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- ---
Bill Gates var gået bort efter et langt og virksomt liv og var blevet belønnet med en plads i Himlen som tak for sine bedrifter i civilisationens tjeneste. Sct. Peter tildelte ham et hyggeligt lille bondehus med stokroser, en fornuftig Toyota og to jakkesæt, et til daglig brug og et til højtidelige lejligheder. Nu var det jo ikke hvad verdens rigeste mand havde været vant til. "Men pyt, for Vorherre er vi alle lige" tænkte han og var i lang tid tilfreds med sin nye himmelske tilværelse, indtil han en dag så en lapset klædt mand stå ud af en BMW. "Sikke velklædt du er! Og er det virkelig din bil?" Manden svarede: "Jeg har faktisk 100 sæt tøj hængende hjemme skabet og yderligere to BMW'er i garagen. Og et hus på 600 kvadratmeter med en tilhørende park på en hektar" "Hvad har du så udrettet i dit jordiske liv; siden du har fortjent alt dette?" spurgte Bill. "Jeg var såmænd kaptajn på Titanic". Bill Gates styrtede fortørnet hen til Sct. Peter. "Hvad er meningen? Det fjols sejlede et kæmpe skib i sænk og belønnes med luksus, mens jeg må tage mig til takke med små kår og stokroser, jeg BILL GATES, skaberen af WINDOWS!!!" "Joeh," bemærkede Sct. Peter "men Titanic gik kun ned een gang
--- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- ---
Gårdmand Per havde en dårlig vane. Hver morgen, når han var ved at vågne, rokkede han sig om på siden og slog en brandskid, der fik dynen til at blafre og ruderne i soveværelset til at dugge. Hans kone Ane, der var godt træt af hans dårlige vane, sagde ofte: »Per, en skønne morgen skider du ved Gud alle dine indvolde ud«. Per lo altid hånligt af hende, og en morgen, da der var blevet slagtet gris på gården, mens Per stadig lå og snuede, besluttede Ane at give sin mand en alvorlig lærestreg: Hun tog et stort fadfuld indvolde fra den slagtede gris, sneg sig ind og lagde dem ned under dynen i Pers seng. Og ventede spændt udenfor soveværelset, med øret klistret til døren. Hun kunne høre ham vende sig i sengen og fyre sin sædvanlige brandskid af. Men så blev der helt stille derinde. Ane ventede nogle minutter inden hun åbnede døren. Per lå på ryggen i sengen, med hænderne foldet over brystet og et sammenbidt udtryk i ansigtet. Han løftede langsomt sin højre hånd: »Ja, Ane. Du havde jo nok ret! Men med Guds hjælp, og disse fem fingre, fik jeg det hele stoppet på plads igen!«
--- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- ---
Bill Gates var gået bort efter et langt og virksomt liv og var blevet belønnet med en plads i Himlen som tak for sine bedrifter i civilisationens tjeneste. Sct. Peter tildelte ham et hyggeligt lille bondehus med stokroser, en fornuftig Toyota og to jakkesæt, et til daglig brug og et til højtidelige lejligheder. Nu var det jo ikke hvad verdens rigeste mand havde været vant til. "Men pyt, for Vorherre er vi alle lige" tænkte han og var i lang tid tilfreds med sin nye himmelske tilværelse, indtil han en dag så en lapset klædt mand stå ud af en BMW. "Sikke velklædt du er! Og er det virkelig din bil?" Manden svarede: "Jeg har faktisk 100 sæt tøj hængende hjemme skabet og yderligere to BMW'er i garagen. Og et hus på 600 kvadratmeter med en tilhørende park på en hektar" "Hvad har du så udrettet i dit jordiske liv; siden du har fortjent alt dette?" spurgte Bill. "Jeg var såmænd kaptajn på Titanic". Bill Gates styrtede fortørnet hen til Sct. Peter. "Hvad er meningen? Det fjols sejlede et kæmpe skib i sænk og belønnes med luksus, mens jeg må tage mig til takke med små kår og stokroser, jeg BILL GATES, skaberen af WINDOWS!!!" "Joeh," bemærkede Sct. Peter "men Titanic gik kun ned een gang
